| BIL KØREKORT Når du starter teori undervisningen vil du få udleveret en lektionsplan som nøje beskriver hvad du skal igennem for at få kørekort. I lektionsplanen vil du kunne se at teorien og den praktiske kørsel følger hinanden, hvilket betyder at du f.eks. skal have teori om motorveje, før du efterfølgende skal ud og køre på motorvej. Dette betyder også at du skal have den praktiske undervisning på vej, før du får undervisning i den næste teorilektion. Det er et lovkrav at man følger lektionsplanen. Samtidig er det et lovkrav at alle 28 teori incl. 2 teori lektioner i køreteknik skal gennemgås. På manøvrebanen gennemgår du en række øvelser i bilens betjening samt grundlæggende manøvrer. Manøvrebanen er en lukket bane hvor du og 2 andre elever får hver en bil og bliver undervist af en kørelærer som styrer undervisningen via en walkie talkie. Manøvrebanekørsel foregår typisk om morgen eller aften efter aftale med teorilæreren eller kørelæreren. Kurset varer i alt 3 timer. Følgende øvelser gennemgås på den lukkede manøvrebane:
Når du har gennemgået lektion 3 i teoriundervisningen kan du starte med kørsel på vej og derefter køre mellem hver teorilektion. Disse lektioner aftales med kørelæreren. Du skal på et lukket køreteknisk anlæg som noget af det sidste i din undervisning før køreprøven. Hvornår du skal til Køreteknisk anlæg afgøres af din kørelærer som vurderer det efter dine kørefærdigheder. Forinden skal du også have køreteknisk teori undervisning a ca. 2 timer. Kurset varer ca. 4 timer. Følgende undervises på køreteknisk anlæg:
Når du først har gennemgået tilstrækkelig igennem lektionsplanen og dens krav, kan du derefter gå til teoriprøven. Prøven foregår hos politiet og er en billedprøve med 25 billeder, hvor du skal svare ja eller nej til en række spørgsmål, ligesom du har lært det til teori undervisningstimerne på skolen. Når du og din kørelærer finder dine færdigheder i kørsel tilstrækkelig skal du til køreprøve. Prøven finder sted hos politiet i den skolevogn du plejer at køre i. Prøven varer ca.25 - 45 min. Pauser i undervisningsforløbet må ikke overstige 3 måneder og derfor er det vigtigt at du koordinerer din tid så du kan undgå at skulle holde en alt for lang pause. Teoriundervisningen foregår i: Løgumkloster mandag og onsdag ca. kl. 17.45 - 20.00. Tønder tirsdag ca. kl. 13.45 - 16.00. Der
afvikles også enkelte intensiv kurser typisk i sommerferieperioden. Der
afholdes teorien om formiddagen i ca. 14 dage med forventet kørekort
efter ca. 3 uger. |